OM BURUNDI

Burundis rigsvåben består af et rødt skjold med et løvehovede, bag skjoldet er der tre krydsede traditionelle afrikanske spyd. Under skjoldet et bånd med landets valgsprog på fransk:

Unité, Travail, Progrès «Enighed, Arbejde, Fremskridt».

LIDT OM BURUNDI

 

Burundi er Østafrikas hjerte, lille og skrøbelig. Landet, der er en republik, på størrelse med Jylland, men med en befolkning på over 11,2 mio. mennesker – etnisk fordelt på 84% Hutuer, 15% Tutsier og 1% Twa (pygmæer). Hovedstaden: Bujumbura. Sprog: Kirundi, fransk, swahili. Religion: Kristne 67%, traditonel religion 23%, muslimer 10%. Møntfod: FBU (Burundi Franc).

 

Landbrug: De fleste lever af deres eget jordlod. Landbruget er stort set ikke moderniseret i 100 år. Der findes dog enkelte landbrugsbedrifter, der kan levere til videre forarbejdelse. Industri: Der er ikke nogle større industrivirksomheder. Størst export: Kaffe og te.Burundi er klemt inde mellem DR Congo i vest, Rwanda i nord og Tanzania i øst/syd. Burundi er frodigt og smukt.

 

Størstedelen af landet består af bjerge. Burundi grænser op til Tanganyikasøen. Hovedparten af befolkningen (90

%) lever af landbrug og fiskeri. Med sin beliggenhed lidt syd for Ækvator, er jorden frugtbar, og der kan høstes flere gange om året. På trods af dette rangerer Burundi højt i statistikken over sult og fejlernæring. Der er ikke jord nok til de mange mennesker ligesom overdyrkning har udpint jorden.

 

Burundi er også blandt de fattigste lande i verden. Udbredt korruption, ødelagt af kolonihistorien og borgerkrige.

 

Den etniske konflikt mellem befolkningsgrupperne tutsi og hutu, som var årsag til folkemordet i Rwanda i 1994, har været lige så dominerende i Burundi, og har kostet flere hundrede tusinde menneskeliv. Verdenssamfundet fik senere, og med rette, dårlig samvittighed over ikke at have grebet ind og afværget folkedrabet i Rwanda, hvilket fik hjælpen til at strømme til.

 

Men midt i alt dette glemte vi Burundi. Hvor de værste uroligheder sluttede i 1994 for Rwanda, begyndte de i 1993 i Burundi og fortsatte dag efter dag, år efter år, helt frem til 2008.

 

Selv om Burundi er omgivet af naboer med stadig stigende økonomier, en voksende middelklasse, og indgår i The East African Community sammen med Kenya, Uganda, Rwanda og Tanzania, så smitter naboernes stigende velstand ikke rigtig af. Med en negativ vækst på næsten 4% i BNP i 2015 sakker Burundi bagud i regionen. Selv med en forventet lille positiv vækst i 2016 ændrer dette ikke fundamentalt på udfordringerne, idet der samtidig er en befolkningvækst på 3,2 % per år.

 

Man kan med rette sige, at det er selvforskyldt, men også med rette sige, at verdenssamfundet kunne have grebet ind som det skete i Rwanda. Mens investorer og donorer gennem de sidste årtier er strømmet til Rwanda, er de lige så hurtigt strømmet ud af Burundi, – til trods for at de to nabolande deler den samme brutale forhistorie og etniske konflikter.

 

HISTORIE

 

Hutuerne kom som det første folk til landet. Mellem år 1300 og 1600 indvandrede tutsierne også. Tutsierne fik magten, da de rent fysisk er højere og stærkere end hutuerne på trods af at tutsierne var i undertal. Man lavede et kongedømme med tutsier som de ledende. Denne magtfordeling har forårsaget problemer og borgerkrige selv op i vor tid. I 1899 blev Burundi en tysk koloni. Den sene kolonisering skyldes, at landet ligger langt inde på kontinentet. I 1916 overtog Belgien kolonien, som følge af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig, og regerede landet som en europæisk koloni sammen med Rwanda, kaldet Ruanda-Urundi.

 

Belgierne fortsatte med at favoriserer tutsierne, der via bedre uddannelse fik tildelt job og embeder.I 1962 blev Burundi et selvstændigt land. Kongen, som var tutsi, blev styrtet i 1966, men det lykkedes tutsierne at holde på magten og de dannede en republik.

 

Problemerne mellem de to etniske grupper blev værre. I 1972 skete en voldsom massakre og op mod 100.000 hutuer blev dræbt, mens mange blev drevet på flugt. Tutsien Jean- Baptiste Bagaza overtog magten i 1976 og lovede at undertrykkelsen af hutuerne ville ophøre. Han lavede bl.a. jordreformer, men de slog ikke særlig godt igennem. Bagaza og hans parti gjorde styret til et etpartistat i 1981. Tutsierne besad stadig jorden og et oprør af hutuerne blev i 1988 voldsomt slået ned af hæren med mange tusinder hutuer til følge.

 

Nye takter begyndte i juni 1993 da det første frie valg så dagens lys. Hutuen Melchior Ndadaye blev præsident, men tutsierne havde stadig magten over hæren. Allerede i oktober 1993 afsatte og dræbte militæret præsidenten. Vrede tilhængere af Ndadaye begyndte at dræbe medlemmer af det tutsi-styrede parti. En ny hutupræsident blev valgt, men da han og Rwandas præsident sad i fly på vej hjem fra fredsforhandlinger Tanzania, blev de skudt ned. Det førte til folkedrabet i Rwanda og regulær borgerkrig i Burundi. Flere forsøg på at skabe fred med statskup slog fejl.

 

I 2000, efter et forfærdende årti, blev man, under internationalt pres, enige om at underskrive en fredsaftale. Tutsi-regeringen og hutu-oprørerne indgik den såkaldte Arusha-aftale. Våbenhvilen var dog først effektiv fra 2004. Under borgerkrigen, 1993–2003, blev mindst 300.000 slået ihjel. Millionvis af mennesker drevet på flugt, med ophold i interne lejre, samt i flygtningelejre i hovedsageligt DR Congo og Tanzania. Nogle siger, at 90 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt flygtede i løbet af krigen.

 

Det første rigtige valg blev holdt i 2005 og en hutu, Pierre Nkurunziza, vandt (Parlementsvalg). I 2006 ophævede man undtagelsestilstanden, som havde stået på siden 1993, og dermed var der officielt fred. Sidste oprørsgruppe FNL nedlagde våbnene i 2009, og blev omdannet til et politisk parti.

BURUNDI

 

 

HVORFOR ARBEJDER BYG1BY I BURUNDI?

 

I Byg1By har vi valgt at placere vores projekter i det lille fattige østafrikanske land Burundi. Årsagen er simpel: Fordi det er en kæmpe udfordring. Burundi er på mange områder overset, landet får ikke meget international opmærksomhed, og det vil være en overdrivelse at påstå, at donorer står i kø for at hjælpe. Måske fordi der ikke er snurrende kameraer til at fremme opmærksomheden på den gode gerning? Måske fordi der ikke er ”sving” i dårlige statistikker? :

 

Burundi er et af verdens absolut fattigste lande med en gennemsnitlig årlig indkomst på 280 USD pr. indbygger.

 

Af de 155 deltagende lande i det såkaldte Happiness Index er Burundi nr. 154, og har dermed titlen som verdens næst mest ulykkeligste land. En statistik hvor Danmark i øvrigt rangerer anden øverst som rige, frie og lykkelige.

 

Burundi ligger højt i statistikkerne over sult ramte nationer.

 

Sat på spidsen, mener vi i Byg1By, at verdens næst lykkeligste folk ikke er optaget af verdens næst mest ulykkeligste. Danmark bidrager ikke, og har ikke Burundi på listen over modtagerlande.

 

Det vil vi i Byg1By gøre noget ved. Derfor arbejder vi med projekter, som skal forbedre familiers økonomiske forhold, give fattige tryghed, stolthed, mad i maven og mulighed for en dag at føle lykke.

 

 

 

 

 

FREMTID

 

Der er officielt fred i Burundi og siden 2006 har burundere oplevet en relativt stabilt hverdag. Set med historiske udviklingsbriller, er årene siden 2006, ikke lang tid. Men med lidt optimisme er der grobund for at se Burundis potentiale. Stabiliteten skal fastholdes og styrkes, ellers kommer der ingen vækst og Burundi vil blive fastholdt i bunden af alverdens dårlige statistikker. Herefter skal korruptionen nedbringes for at tiltrække internationale investorer.

Det er op af bakke, men der er håb forude for Afrikas lille skrøbelige hjerte.

 

Som borgere i verdens lykkeligste land, ønsker vi i Byg1By, at gøre vores for at forbedre stabiliteten og udviklingen ved at udvikle bysamfund i Burundi. Det er op af bakke, men hvert et lille skub i den rigtige retning tæller.

 

Her er din hjælp og støtte, som medlem af Byg1By, frivillig, donor eller sponsor af stor betydning.

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved - Byg1By